Costa Rica - velkommen til og farvel

Så er den første måned i Mellemamerika næsten forbi. Næsten fire uge siden var jeg ankommet til Costa Rica og mødtes med de andre deltagere foran Juan Santamaria lufthavn i San José. Gruppen blev samlet og kørte vi alle sammen til Academia Latinoamericana de Español, hvor vi blev hentet af vores værtsfamilier. Jeg bor hos en rigtig sød værtsmor sammen med tre andre fra USA. Vores værtsmor forstår ikke engelsk, og det er meningen at vi skal øge os i at snakke spansk. Kun én af os fire kunne snakke spansk i forvejen, derfor i starten kommunikerede vi mest igennem kropssprog og nu er vi i stand til at sige nogle enkle sætninger. I alt er vi 25 studerende, og jeg er den eneste fra Europa.

 Tiden går meget hurtig, selvom vi har ret meget at lave. Der er spansk undervisning hver dag, fra mandag til torsdag, hvor vi lærer spansk fra kl. 8:15 til 12 (eller prøver at lære). Bagefter har vi undervisning i reparation og vedligeholdelse af medicinsk udstyr. Hver fredag besøger vi de lokale sygehuse i Costa Rica og øver os at reparere udstyret. Dette ligner lidt vores 5. semester på Aalborg Sygehus, så har jeg en god erfaring i hvordan man opfører sig på sygehuset.

Det er et hårdt arbejde her, derfor tager vi på udflugt hver weekend til forskellige sjove steder i Costa Rica. Der går busser fra San José til næsten alle turistattraktioner, man skal bare sørge for at bestille plads og købe billetter et par dage før. Sidste weekend var vi ved stranden i Puerto Viejo, og to uge siden tog vi til Manuel Antonio. Der er ret meget at se, men desværre har vi ikke nok tid til det hele.

Programmet i Costa Rica er næsten afsluttet. Der er kun tre dage tilbage, og på lørdag, den 2. juli, flyver vi igennem San Salvador til Honduras, og den anden halvdel af gruppen tager til Nicaragua. Selvom vi burde glade os til det, der er faktisk mange, der er lidt nervøse. Livet i Honduras kommer til at være meget forskelligt, især fordi vi kommer til at sige farvel til en stor gruppe af 25 unge og entusiastiske studerende. I løbet af den anden måned kommer jeg til at arbejde og bo sammen med min makker, Brian. Vi har fået en masse teoretiske oplysninger om udstyret og hvordan det skal repareres, men nu skal det bruges i praksis. Min makker og mig skal sendes til El Progreso, i den nordlige del af landet.