Sekundært projekt og de sidste dage i Honduras

Alle EWH studerende kan lave et sekundært projekt på deres sygehuse.  Målet med dette er at hjælpe sygehuset ud over reparation af udstyret. Projektet er derfor ikke forbundet til reparation og vedligeholdelse.  Tidligere har deltagere i sommerprogrammet lavet møbler, malet vægge, købt værktøj eller undervist i engelsk. Man skal bruge sin kreativitet so meget som muligt, samt observere, hvad sygehuset kan bruge ud over udstyret.

Min makker og mig har bestemt at installere kæder omkring iltflasker, så de ikke vælter og ’’eksploderer’’ på grund af et højt gastryk. Vi har hørt en historie på et hospital i San Jose, Costa Rica, hvor en iltflaske væltede og gik igennem tre stuer. Heldigvis var der ikke nogen, der kom til skade. Vi blev inspireret af de tidligere studerende i El Progreso, som også har sikret iltflaskerne med kæder i patientstuer, men det viste sig, at lægerne ikke bruger dem. Derfor har vi bestemt, at det skal gøres mere praktisk. Der er et område bag sygehuset, hvor de beholder alle flasker, og der plejer at være minimum 10-20 flasker dagligt. Vi har observeret, at mange patienter og deres familiemedlemmer plejer at sidde eller stå der og vente på deres resultater, så der er en stor risiko, at nogen vælter dem. For at sikre, at det ikke sker, blev vi nødt til at bore huller i væggen, montere kroge og kælder. Risikoen var, at igen de ikke vil bruge dem, fordi de måske synes, at det er for kompliceret eller simpelthen unødvendigt. Vi prøvede derfor at gøre det så nemt og intuitivt som muligt. Heldigvis kan vi se, at det virker. Hver gang vi kommer på arbejde, der er flere nye iltflasker, og der er altid en kæde omkring dem. Vi har også puttet et ”No Fumar” tegn, som betyder, at man ikke må ryge, der ilt og ild er en farlig blanding.

Det er den sidste arbejdsdag i El Progreso Hospital. I løbet af de sidste dage havde vi stadigvæk meget at lave og vi kan mærke, at flere og flere sygeplejersker og læger blev vant til os, og at de vil bruge vores hjælp så meget og ofte som muligt. Vi mangler at lave et interview med en læge, der han har aftalt, at han har lyst til at snakke med os, om hvad sygehuset mangler. Alligevel har han meget, meget travlt, og der er altid minimum 30 patienter, der har brug for hans hjælp. Derfor tror jeg ikke, at det er muligt at snakke med ham. Efter arbejdet i dag tager vi til hovedstaten af Honduras, Tegucigalpa, hvor alle deltager, både fra Honduras og Nicaragua skal mådes igen. Der vil blive afholdt en konference på lørdag, hvor alle skal fortale om den sidst måned i deres forskellige sygehuse, og hvad de har oplevet og gjort. Det er den sidste dag, hvor vi vil se hinanden som 2011 Central America gruppe. På søndag alle flyver hjem og programmet er slut…