Tanzania Opstart

22. juni

Endelig kom dagen hvor vi tog afsted. Rejsen startede kl. 06:30 om morgenen onsdag d. 22. juni, hvor vi fløj fra Aalborg til Amsterdam. I Amsterdam mødtes vi med nogle af de amerikanske deltagere, som også er med i programmet, og vi fløj videre til Kilimanjaro Airport i Tanzania kl. 22:20. Flyrejsen tog ca. 8 timer og vi blev mødt i Tanzania med en 25 grader varm, fugtig luft.

Efter køb af visum blev vi transporteret til MS TCDC (Mellemfolkeligt Samvirke Training Center for Development Co-orporation ). TCDC er et dansk oprettet center, der beskæftiger sig særligt med swahiliundervisning, til udenlandske studerende.

På TCDC stod en række værtsfamilier klar til at tage imod os. Vi skulle hver især bo sammen med en amerikansk deltager, så vi blev fra starten af kastet ud i at skulle skabe nye bekendtskaber med både amerikanere og tanzaniaere. Vi var spændte på at finde ud af hvilke omgivelser vi ville komme til at bo i.

Vi bor ved fem forskellige værtsfamilier i bydelene Makumira, Usa River og TCDC.

23.-24. juni

Torsdag og fredag modtog vi vores første undervisning på TCDC. Torsdag fik vi også en rundtur på TCDC, som nærmest er en lille by for sig selv. Vi har modtaget mange timers undervisning i Swahili, og er nu i stand til at have små samtaler med vores værtsfamilier. Hver dag modtager vi undervisning i reparation af medicinsk udstyr, så vi bliver kvalificerede til at udføre et godt stykke arbejde på forskellige hospitaler, når vores første måned med undervisning er ovre.

Studiedagene er fra kl. 8.30 og varer til omkring kl. 17.30. Efter endt undervisning, sidder vi i små grupper slapper lidt af inden vi kl. 18.30 tager med en daladala hjem til vore værtsfamilier. Oftest er der helt mørkt hjemme ved familierne pga. strømnedbrud. Strømmen er meget ustabil, så de fleste aftener bliver vores lommelygter flittigt brugt.

Inden vi spiser aftensmad, kan vi nå at tage et ”bucket shower”. Vores familier har ikke rindende vand til bad, derfor foregår vores daglige bad med en spand varmt vand. Det er vigtigt at man sparer på vandet, så man ikke ender med at stå med sæbe i øjnene uden vand tilbage.

Vi har indtil videre fået rigtig god mad. Dog mest kulhydrater og ikke ret mange proteiner eller fibre. Der er meget ny og spændende mad, som vi ikke er vant til. Blandt andet skal vi vende os til, at man spiser bananer morgen, middag og aften. Og det er ikke bare en skrællet banan, det kan også være bananer i sovs eller friturestegte bananer. Heldigvis er vi alle tre glade for bananer, men det ændre sig nok lidt som ugerne går. Desuden får vi pandekager til morgenmad og frokost – det er vi også meget tilfredse med indtil videre.

25.-26. juni

Lørdag var vi på udflugt til en kaffeplantage, hvor vi fulgte kaffebønnens forskellige stadier fra de bliver plukket fra buskene til man står med en friskbrygget kop kaffe. Vi er meget overrasket over hvor meget arbejde, der ligger bag en kop kaffe. De har ingen maskiner til at forarbejde kaffebønnerne, alt bliver udført manuelt. Maskiner ville være ineffektive på grund af den meget ustabile strøm. På vejen op til kaffeplantagen mødte vi nogle lokale børn og så noget af Tanzanias varierede dyreliv.

Efter besøg på kaffeplantagen var vi på vandretur omkring søen Duluti. På denne tur var vi omgivet af en helt fantastisk natur.

Søndag er vi på TCDC for at mødes med de resterende deltager, nogle tager ind til den nærmeste store by Arusha, hvor der bor 1.200.000 personer. Andre bliver på skolen for at slappe, spille fodbold, kaste frisbee, mens andre bliver sammen med deres værtsfamilier.

27.-30. juni

Hverdagene fra mandag til torsdag er meget ens for os. Swahiliundervisning varer fra 8.30 til 12.30, efterfulgt af reparation af medicinsk udstyr fra 13.30 til 17.30. Efter undervisning har vi lavet forskellige aktiviteter. På centeret har vi mulighed for at spille fodbold, basket, volley og meget andet. Efter to timers afslapning eller underholdning tager vi hjem til vores værtsfamilier.

31. juni

Endelig er den første dag kommet hvor vi skal ud på et tanzaniansk hospital for at reparere medicinsk udstyr. Denne dag har vi set frem til længe. På denne dag fik vi en rigtig god oplevelse af hvad det er, vi kommer til at arbejde med den anden måned, når vi kommer til at være alene med en partner.

Vi mødte op på TCDC kl. 8.30 hvor vores bus var klar til at transportere os til hospitalet i Arusha. Vi har fået teoretisk undervisning i reparation af udstyr, men det var noget ganske andet faktisk at befinde sig på et hospital og se det hele i virkeligheden! Selve hospitalet er udgjort af en række bygninger i et enkelt plan spredt ud over et stort indhegnet område. Mange af bygningerne har bliktag og mindede mig ikke just om et hospital, som vi kender dem hjemmefra. Til gengæld har området en millionudsigt til bjerget Mt Meru, som ikke kan fås bedre på et hospital hjemme i Danmark!

Da vi ankom til hospitalet var det allerede fundet en lang række udstyr frem. I bunken fandt vi blandt andet oxygenkoncentratorer, kørestole, blodtryksmålere, stetoskoper, lamper, vakuumpumper og en række andet nedslidt inventar.

Arbejdsforholdene er ikke som i Danmark. Vi måtte sidde udenfor og arbejde, da der ikke er arbejdsplads indenfor. Vi sad derfor rundt omkring på en lille græsplæne i en gårdsplads. Denne dag var den varmeste, vi havde oplevet, derfor var det et meget varmt arbejdsmiljø, vi knoklede i. Ikke nok med at vi arbejdede udenfor i bagende sol, vi var også tvunget til at arbejde i lange bukser og en skjorte eller polo, så vi så præsentable ud! Så ingen badeshorts eller t-shirts!

Vi arbejdede på forskellige projekter. Nogle gik i gang med at reparere en vakuumpumpe, som bruges til at suge væsker op under operationer. Pumpen havde en meget svag sugeevne. Vi begyndte at undersøge maskinen, for at få en forståelse af hvordan at maskinen fungerede. Da vi undersøgte motoren, kunne vi se at maskinens lave sugefunktion kunne skyldes meget beskidte motordele. Vi rengjorde derfor motorens dele og samlede vakuumpumpen for at udføre en test. Resultatet var at sugeevnen var forbedret, og at dens sugeniveau nu var funktionsdygtigt igen. En label med “Working – only use 110V” blev placeret på maskinen og en sygeplejerske tog imod den funktionsdygtige vakuumpumpe og forsvandt straks med maskinen. Det var en dejlig og givende følelse at aflevere et stykke velfungerende udstyr tilbage til personalet! Det er det, vi er kommet for!

Andre af os havde fået udleveret en stor papkasse fyldt med ødelagte dele fra blodtryksmålere og stetoskoper. Vores arbejde bestod ganske enkelt i at lappe punkterede balloner i blodtryksmåler-mancheterne, samt at tjekke om selve målerne virkede som de skulle og om de var korrekt kalibreret. Ud fra de forskellige dele i kasserne, var vi i stand til at samle hele seks virkende målere, som vi med stolthed bragte tilbage til personalet på sygehuset. De var meget taknemmelige for vores arbejde og lovede at bringe os flere blodtryksmålere næste fredag, når vi kommer igen. Problemet med de ødelagte stetoskoper var hovedsageligt, at de havde mistet membranen til at forstærke lyden. Dette blev fikset ved at skære små cirkulære skiver plastic ud af indpakningen fra vores voltmetre og sætte fast på metalskiven som en ny membran. Bagefter testede vi stetoskoperne på os selv og der var talrige high-fives i luften, da vi hørte vores egne hjerteslag gennem apparaterne, som tegn på at de virkede! 

Det er vores indtryk, at der i starten var en smule skepsis fra lægernes og sygeplejerskernes side om vi nu også kunne reparere udstyret, de gav os. Men efterhånden som de så, at vi faktisk var i stand til at hjælpe dem, så begyndte de at komme med mere udstyr, som de gerne ville have fikset.

Vores næste opgave var en oxygenkoncentrator. Den første mangel på maskinen var meget tydelig. Der var ikke noget stik til at koble maskinen til stikkontakten. (40% af fejl skyldes burgerrelaterede fejl og 35% skyldes fejl i strømforsyningen). Vores første opgave var derfor at finde et strømstik fra en anden ubrugelig maskine og føre den til vores maskine. Maskinen havde en høj hyletone, som indikerede, at der var noget i vejen med maskinen. Vi forsøgte at rense de dele af maskinen vi kunne tilgå, blandt andet rengjorde vi maskinens ene filter og udskiftede et andet. Der var dog ingen ændring når vi forsøgte at starte maskinen. Vi undersøgte hvilket strøminput maskinen skulle have og på indersiden af maskinen stod der, at den skulle tilkobles 110V, men da vi undersøgte maskinens motordele indvendigt så vi, at motoren skulle have tilført 220V. Vi tilkoblede maskinen 220V og maskinen startede op.

Dagens sidste opgave var et lappe dækkene på to kørestole. Dette var dog ikke lige så nemt, som når vores cykler punkterer i Danmark. Vi havde hverken lappegrej eller en pumpe til at pumpe dækkende op. For at vi kunne finde ud af om der var huller i slangerne, skulle slangerne pumpes lidt op og derefter skulle der tjekkes for huller ved at benytte en spand med vand. For at pumpe slangerne op måtte vi være kreative, da vi ikke havde en pumpe. Vi havde tidligere på dagen repareret en vakuumpumpe, og når en pumpe suger luft ind som sit input, må maskinen også have et output som blæser luft ud. Vi lavede et mellemstykke der kunne forbinde outputtet fra vakuumpumpen og vores slanger. På denne måde kunne vi pumpe slangerne tilstrækkeligt op til at vi kunne teste slangerne for huller. Vi fandt hullerne og lappede dem med superlim, da vi ikke havde normalt lappegrej.

Herefter måtte vi rulle kørestolene ud i byen for at finde nogle der kunne hjælpe os med at pumpe dækkene op til et passende højt tryk. Vi fandt en gruppe unge mennesker omkring nogle motorcykler og de viste os vej gennem nogle smalle gader, til der dukkede en person op med en pumpe. I løbet af ingen tid havde vi brugt 2000 shilling (6 kr.) og vi have nyoppumpede dæk. Vi rullede tilbage til hospitalet, før vi endte vores første fredag på hospitalet i Arusha. Det havde været en lang dag, men en god forsmag på, hvad vi kommer til at opleve i den anden måned af vores ophold hernede.

1. juli

Lørdag stod vi op kl. 5.20 for at gøre os klar til safari i Ngorongoro krateret, som er et naturreservat, der grænser op til den store Serengeti slette. I løbet af dagen så vi alle de dyr, vi havde håbet på at se. Vi så blandt andet gnuer, zebraer, gazeller, næsehorn, vortesvin, flodheste, løver, en gepard (sjældenhed), bavianer, bøfler, elefanter, giraffer, strudse, hyæner, mange sjove fugle og meget meget andet. Vi havde en super god oplevelse, og håber at få tid til endnu en safari, måske i Serangeti eller Arusha national park.

2. juli

Søndag var vi alle meget trætte, så vi brugte dagen på at slappe af på TCDC. Til middag tog nogle med daladala til Usa river, som er en lille by tæt på TCDC. Her købte vi et kilo ged til frokost. Herefter gik vi rundt på et lille lokalt marked, hvor de havde bunker at brugte sko og tøj. Om aftenen tog vi tilbage til TCDC og slappede af med et spil kongespil, vi havde medbragt hjemme fra.

3.-5. juli

Mandag begyndte skoledagen igen med mere swahiliundervisning og mere laboratoriearbejde. Tirsdag d. 4. juli fejrede vi Amerikas Uafhængighedsdag sammen med deltagerne fra EWH, samt nogle amerikanske deltagere fra et andet program, som også får undervisning her på TCDC. De havde tændt et stort bål og vi grillede skumfiduser og sang lejrbåls sange rundt om bålet. Derefter rykkede vi ind i baren, hvor der blev hygget med øl og de lokale pose-shots ”Konyaki”.

Om onsdagen skulle vi på udflugt med vores swahilihold. Vi kørte med bus til et marked i nærheden, hvor vi skulle afprøve vores evner til at prutte med prisen og købe forskellige frugter, grøntsager og andre ting. Det var en sjov oplevelse og vi kom hjem med både appelsiner, avokadoer, gulerødder, løg, bananer i lange baner, kokosnødder og mangoer. Nu er vi godt udrustede til den anden måned, hvor vi skal bo uden værtsfamilie og derfor selv købe vores mad.

Venlig hilsen

Rasmus Nedergaard, Søren Dueholm, Rasmus Sørensen, Rune Poulsen og Lotte Bjerre