Tanzania slutning af første månede

12 og 13. juni

Tirsdag og onsdag havde vi normale studiedage. 

14. juni

Torsdag blev der af nogle af de andre EWH studerende arrangeret fællesmiddag for samtlige EWH studerende. Denne fest blev arrangeret, da vores tid på TDCD er ved at være ovre og det derfor ville være hyggeligt at have en farvel middag med underviserne og de studerende.

Festen krævede en del planlægning med indkøb og tilberedning af maden, men alt faldt på plads og det var en rigtig hyggelig aften. Vi fik for en enkelt aften mad, som ikke mindede om tanzaniansk mad. Vi fik en fantastisk omgang Chili con carne. 

15. juni

Fredag var det igen tid til at komme ud på et hospital. Denne dag tog vi ud til et hospital udenfor Arusha vi ikke havde været på før kaldet Seian. Den kommende måned vil der være to EWH studerende stationeret der. En af de to er Lotte Bjerre, det var derfor en god mulighed for de to til at se på det hospital de kommer til at arbejde på næste månede. 

Vi fik en kort rundtur på hospitalet, og gik straks derefter i gang med at reparere hospitalets ødelagte udstyr. Vi arbejdede på en vakuumpumpe, en autoklave maskine og en række vandkedler. Med os på hospitalet havde vi en anden gruppe studerende, der studerer swahili på TCDC. De har to års undervisning af swahili, derfor kunne de fungere som tolk mellem os og hospitalets ansatte. 

Når vi har repareret noget udstyr, sætter vi labels på maskinen, hvor vi skriver vigtig information til de kommende brugere. Vi skriver blandt andet om maskinen skal tilsluttes 110V eller 220V. Da der, blandt det donerede udstyr, som regel ikke medfølger en brugervejledning på swahili, kan det være nødvendigt at vi laver en kort guideline, der forklarer hvordan udstyret benyttes korrekt. 

Vi kan ikke altid gøre ødelagt udstyr fuldt funktionsdygtigt igen. Derfor hænder det at vi bliver nødt til at gå på kompromis med apparatets funktionalitet. Hvis vi for eksempel arbejder på en vakuumpumpe med varierende sugeevne, er det ikke sikkert at vi kan få den varierende sugeevne til at fungere. I disse tilfælde må vi overveje om en maskine der kan suge, men ikke med en varierende sugeevne, er bedre end en ikke funktionsdygtig maskine. Disse beslutninger ville aldrig blive accepteret i Danmark, men der er helt andre arbejdsforhold i Tanzania. Vi er derfor altid nødt til selv at vurdere, hvornår en maskine er god nok til, at kunne forbedre forholdene på hospitalerne, og hvordan manglende funktionalitet på udstyret kan skabe nye problemer for de ansatte.