Måneden der gik

Så kom tiden, hvor vi skulle forlade San Jose i Costa Rica. Den foregående måned, har vi ude og se regnskoven på Monteverde, hvor vi bl.a. under en nattevandring, så mange forskellige dyr. Her kan nævnes dovndyret, ædderkopen kæmpe tarantela, vandrende pinde, aber, selvlysende svampe og mange forskellige insekter, en super spændende oplevelse. Vi prøvede en svævebane igennem regnskoven, det bestod af 13 forskellige baner, der løb fra bjerside til bjergside. Den sidste svævebane var 1 km lang og vi kom op på ca. 75 km/t, udsigten var helt enestående.

En anden weekend blev der slappet aa på stranden i manuel Antonio, hvor vi igen så aber og dovndyret på meget tæt hold. Vi overværede da også lige en dame der mistede et par poser lukkede chips til nogle vaskebjørne. Ikke nok med det, en af personerne på holdet blev suget ud af understrømmen, da der var høje bølger, men heldigvis var køstvagten alledere igang med at rede et par stykker i samme område, og fik ham hurtigt hentet op at vandet.

Yderliger fik 7 mand (af den hårde kerne) prøvet en omgang Bongy Jump på 80 meter. Det er var fedt at hænge under broen og se træerne på bjernsiderne, mens man høre vandet risle i floden. Ah okay... det var ikke lige det, der røg gennem hoved, da jeg sprang baglæns ud. Jeg kan kun sige det skal prøves hvis man engang får chancen.

I San Jose har vi lært spansk og vi fik en masse viden om, hvodan vi skal begå os på hospitalerne, samt hvordan vi skal reparere udstyret. Vi fik besøgt 3 hospitaler og så hvordan sundehedssystemet fungere i Costa Rica. Jeg må sige at det fungerer ret godt og kun de velhavende skal selv betale en del af deres behandlingen.

I lørdags fløj en del af gruppen fra San Jose til La Ceiba over San salvador og San Pedro Sula, hvor vi overnattede på hotel, inden vi skulle ud til vores værtsfamilie/hotel dagen efter. Tom og jeg tog hutigfærgen om morgenen til Roatan, hvor vi blev inlogeret i Lobos Inn, ikke langt fra dykkermekkaet i West End. I løbet af eftermiddagen var vi med ejeren og hendes familie rundt på øen. Transportmidlet var en pick-up truck, og herovre er det lovligt at side på ladet, så der sad ”vi unge”. De kører godt nok noget ”blæst” herovre. Vi skulle selvfølgelig lige overhales af en teenage pige (16 år), hvor chancen for at se, om der kom modkørende, var lig 0. Der kom selvfølgelig en modkørende, hvilket resulterede i at pigen ønskede, at køre ind foran bilen lidt før hun var helt forbi. Jeg ved ikke lige om hun var klar over, at hendes egen pick-up truck var mere end 1 meter lang :-). Vores bil blev påkørt, der blev bremset hårdt og vi tumlede noget rund omme på ladet. Pigen valgte at køre videre, hvilket vores værtsmor ikke var så glad for, satte en biljagt ind, mens vi stadig var på ladet, og JA der blev holdt godt fast. Da vi fik fat i biles, skal jeg da også lige love for, der blev slynget nogle vendinger ud på både engelsk og spansk, jeg aldrig får lært. Efter skænderiet kørte vi til stranden i West Bay, der er super lækker, og var der resten af aftenen. 

Mandag var den første dag på hospitalet, der er på 42 senge. Vi blev noget shokeret, da vi så et venteværelse/gang/modtagelse propet med over 100 menesker. Vi prøvede at komme i kontakt med ledelsen, men ingen af dem var mødt kl. 8. Det lod til, ingen vidste vi kom, så den første time betod i at vente på nogle, der burde vide vi kom. Kl 9 fik vi fat i nogle der vidste hvem vi var, men ikke vidste hvad de skulle sætte os til. Lige før middag, lykkede det os, at få fat i nogle der kunne vise os opbevaringsrumet, der var fyldt med udstyr der ikke virkedede. Vi fik hurtigt repareret en sugepumpe, hvor trykmåleren ikke virkede, det viste sig dog, hovedproblemet var, at der ikke er noget opsamlingsglas, men som attituden er her på øen, ”det noget vi kan finde en løsning på i morgen”. Alle er meget afslappede hernede og kl 14 er der helt dødt på hospitalet. Den store menneskemænde var væk omkring kl 12, den skulle dog også kun være så stor om mandagen.

Det bliver fedt at komme igang, og vi må bare håbe at teknikeren har tænkt sig at møde engang i løbet af ugen. Han skulle vidst have styr på hvad vi kan lave.

Det er meget varmt hernede, så det skal man lige vende sig til, både om dagen og om natten hvor det kan være svært at sove. Det er ikke tilladt for os at bruge aircondition om natten, da det koster alt for meget. Håbe i har det godt derhjemme.

Theme by Danetsoft and Danang Probo Sayekti inspired by Maksimer

trip