Foredrag om to EWH AAU medlemmers oplevelser fra Sommerprogram i Mellem Amerika 2010

Torsdag den 14. oktober kl. 16.30 - 17.30 "Sundhedsteknologi uden grænser".
Aalborg Universitet, Fredrik Bajers Vej 7, Lokale A4-106, 9220 Aalborg Ø.


Kom og hør om to Sundhedsteknologistuderende fra AAU, fortælle om deres tur til Mellem Amerika på et frivilligt Sommerprogram med formål at reparere hospitalsudstyr.

Jens Henrik Rauff Hansen og Ulrik Stephansen fra Sundhedsteknologi 7. semester, var i sommerferien to måneder på et frivilligt program igennem den amerikanske organisation Engineering World Health. Den første måned stod på træning i at reparere sygehus udstyr og lære swahili og spansk, hvorefter de i en måned blev sendt ud til værtshospitaler for at reparere sygehusudstyr.
Der vil blive fortalt om hvilke opgaver de kom ud for, hvad de har lært og vil selvfølgelig også komme ind på de store kulturforskelle.

I sammenhæng med præsentationen vil der også blive informeret om hvordan du som studerende har mulighed for at komme afsted som frivillig i Tanzania eller Mellem Amerika med Engineering World Health!

Besøg Engineering World Health Aalborg Universitets hjemmeside på http://ewh.aau.dk hvor du kan læse om organisationen og de studerende der tidligere har været afsted.

Generalforsamling:
Umiddelbart efter præsentationen om sommerens oplevelser vil Engineering World Health Aalborg Universitet afholde deres årlige generalforsamling hvor bl.a. bestyrelsesposterne vil komme på valg. Alle interesserede er selvfølgelig velkommen til at overvære generalforsamlingen, men det er kun medlemmer af lokalforeningen der har stemmeret.

Theme by Danetsoft and Danang Probo Sayekti inspired by Maksimer