Sekundært projekt

EWH stiller et beløb til rådighed til, at vi kan lave et sekundært projekt på vores hospital. Målet med et sekundært projekt er at gøre hverdagen mere behagelig for folk på hospitalet. Tidligere har deltagere i sommerprogrammet f.eks. malet vægge, købt møbler, undervist i engelsk eller sikret iltflaskerne med kæder, så de ikke vælter. Et sekundært projekt er altså ikke direkte relateret til reparation/vedligeholdelse af medicinsk udstyr.

Vedligeholdelsesafdelingen på vores hospital har en masse værktøj, men ingen har tilsyneladende overblik over, hvad de har, eller hvor det er. I stedet spørger de os, om de kan låne vores. Da vi spurgte om forslag til et sekundært projekt foreslog de derfor, at vi byggede dem en værktøjstavle, så vi gik med dem hen i et af de lokale byggemarkeder og købte en plade krydsfinér og en stak knager. Pladen var leveret inden vi nåede tilbage til hospitalet.

Photo-0068-2010-08-10-16-42.jpg

Oscar (vores værtsfar og tekniker på hospitalet) hængte pladen op i på vægen i værkstedet. Vi markerede et område på gulvet svarende til pladens areal, og lagde deres værktøj op som det skulle hænge. Det viste sig at de havde en masse nyindkøbt værktøj, som slet ikke var pakket ud endnu.

Photo-0071-2010-08-10-16-42.jpg

J.J. og jeg brugte en times tid på at skrue knager og banke søm i pladen til alt værktøjet. Til sidst havde vi helt ondt i fingrene. Vi tegnede konturer rundt om alt værktøjet, så man kunne se, hvor tingene skulle hænge, og hvad der eventuelt måtte mangle. Chefen for vedligeholdelsesafdelingen nummererede alt værktøjet og lavede en liste over det. Efterhånden som mere værktøj dukkede op fik det også en plads på tavlen.

Photo-0084-2010-08-10-16-42.jpg

Theme by Danetsoft and Danang Probo Sayekti inspired by Maksimer

trip