EWH Aalborg Universitet

At komme til Gracias i provinsen Lempira i Honduras er som at være havnet midt i en spaghettiwestern. Byen ligger mellem nogle bjerge, faktisk ved foden af det højeste bjerg i Honduras El Cerro de las Minas, der er 2849 m. I en kort periode i det 16. århundrede var den lille by hovedstad for det spanske mellemamerika, og mange bygninger er stadig fra den tid.

Så kom tiden, hvor vi skulle forlade San Jose i Costa Rica. Den foregående måned, har vi ude og se regnskoven på Monteverde, hvor vi bl.a. under en nattevandring, så mange forskellige dyr. Her kan nævnes dovndyret, ædderkopen kæmpe tarantela, vandrende pinde, aber, selvlysende svampe og mange forskellige insekter, en super spændende oplevelse. Vi prøvede en svævebane igennem regnskoven, det bestod af 13 forskellige baner, der løb fra bjerside til bjergside. Den sidste svævebane var 1 km lang og vi kom op på ca. 75 km/t, udsigten var helt enestående.

Den nemmeste (og billigste) måde at komme rundt i San José er med de offentlige busser, som kører i hundredevis på gaderne. Busruterne går mellem midten af San José til en af forstaderne, og bussen har navn efter forstaden. Hver rute har en fast takst, uanset hvor langt man skal. Taksten står med store bogstaver i forruden af bussen, så man kan nå at finde aftalte penge, inden man står på.

To fredage tager vi på hospitalsbesøg for at få noget hands-on erfaring med at færdes på et hospital og med at reparere udstyr. I dag var den første fredag. Jeg besøgte hospitalet i San Ramon, der ligger ca. 50 km udenfor San José.

Dagen startede med en præsentation af hospitalet og af dets stab af medicoteknikkere. Hospitalet er bygget i 1955, så det er ret gammelt og slidt. Det dækker et område på 176.000 mennesker, og har godt 100 sengepladser. Hospitalet har i alt 700 ansatte inklusiv administration, vedligeholdelse, rengøring og vaskeri, læger og sygeplejersker.

Så er vi kommet godt igang med skolen hernede. Meget kan man sige men det er da et ufatteligt besværligt sprog at lære, og det skal dælme blive sjovt når jeg skal ud til et hospital og begå mig på spansk, om ca 3 uger. Formiddagende går med at lære spansk og der bliver rykket et ordentligt stykke hver dag i grammatikbogen, og så er der lige en 1 – 2 time lektier om aftenen. Om eftermiddagen har vi en enkelt letion i hvordan det generelle udstyret på hospitalerne kan repareres og efterses. Sidst på dagen har vi laboratorie opgaver der skal løses.