Blogs Mellemamerika

Sekundært projekt og de sidste dage i Honduras

Alle EWH studerende kan lave et sekundært projekt på deres sygehuse.  Målet med dette er at hjælpe sygehuset ud over reparation af udstyret. Projektet er derfor ikke forbundet til reparation og vedligeholdelse.  Tidligere har deltagere i sommerprogrammet lavet møbler, malet vægge, købt værktøj eller undervist i engelsk. Man skal bruge sin kreativitet so meget som muligt, samt observere, hvad sygehuset kan bruge ud over udstyret.

Hospital El Progreso

Den sidste uge i El Progreso var rigtig interessant og vi fik en masse forskellige opgaver. Formålet med programmet er at hjælpe vores sygehus så meget som muligt, hvilket betyder, at det ikke er kun medicinsk udstyr vi reparerer, men næsten alt vi kan. Derfor fik vi en chance den sidste uge til at reparere et ventilationssystem på taget af sygehuset. Problemet var en elektrisk motor der ikke virkede. Vi blev nødt til at afmontere den og tage den ned fra taget til vores lille kontor, hvor vi arbejder. Motoren vejede godt 20kg, så det var en logistisk opgave.

Den første uge i Honduras

Efter en kort rejse igennem San Salvador er vi endelig ankommet til Honduras. På lufthavnet i San Pedro Sula blev vi hentet af vores værtsfamilie og transporteret til El Progreso, som ligger meget tæt på. Huset jeg bor i er rigtig stort og moderne – mig og min makker bor hos direktøren af vores hospital. Det er faktisk bl.a. huset ger viser kontrasten i Honduras. Man kan se dyre biler og moderne butikker, der sælger plasma-TVs og dyre tøj, men sammtidligt kan man se mange fattige mennesker og rigtig gamle huser og biler. Det er chokerende, men sådan er Honduras.

Costa Rica - velkommen til og farvel

Så er den første måned i Mellemamerika næsten forbi. Næsten fire uge siden var jeg ankommet til Costa Rica og mødtes med de andre deltagere foran Juan Santamaria lufthavn i San José. Gruppen blev samlet og kørte vi alle sammen til Academia Latinoamericana de Español, hvor vi blev hentet af vores værtsfamilier. Jeg bor hos en rigtig sød værtsmor sammen med tre andre fra USA. Vores værtsmor forstår ikke engelsk, og det er meningen at vi skal øge os i at snakke spansk.

Sekundært projekt

EWH stiller et beløb til rådighed til, at vi kan lave et sekundært projekt på vores hospital. Målet med et sekundært projekt er at gøre hverdagen mere behagelig for folk på hospitalet. Tidligere har deltagere i sommerprogrammet f.eks. malet vægge, købt møbler, undervist i engelsk eller sikret iltflaskerne med kæder, så de ikke vælter. Et sekundært projekt er altså ikke direkte relateret til reparation/vedligeholdelse af medicinsk udstyr.

At reparere en insufflator med neglelak

Et af de mere overraskende stykker udstyr, vi har repareret, er en insufflator. En sådan er beregnet til at puste bughulen på en patient op med CO2 og vedligeholde et bestemt tryk. Dette bruges under laparoskopi, og det betyder, at hospitalet også har kameraudstyr og hvad der ellers skal bruges til sådan en procedure.

Hospital Juan Manuel Galvez

I Gracias arbejder jeg hver dag fra 8-16 på Hospital Juan Manuel Galvez. Det er et lille hospital, som er finansieret af regeringen i Honduras. Hospitalet har 91 senge og 2 operationsstuer. Det servicerer hele Lempira regionen, hvilket vil sige mere end 280.000 mennesker. Hospitalet tager sig mest af fødsler og kejsersnit, men også traumer (ulykker) og sygdomme, der kan behandles medicinsk. På billedet herunder ses ambulanceindgangen og enden af traumeafdelingen.

Det Vilde Vesten

At komme til Gracias i provinsen Lempira i Honduras er som at være havnet midt i en spaghettiwestern. Byen ligger mellem nogle bjerge, faktisk ved foden af det højeste bjerg i Honduras El Cerro de las Minas, der er 2849 m. I en kort periode i det 16. århundrede var den lille by hovedstad for det spanske mellemamerika, og mange bygninger er stadig fra den tid.

Måneden der gik

Så kom tiden, hvor vi skulle forlade San Jose i Costa Rica. Den foregående måned, har vi ude og se regnskoven på Monteverde, hvor vi bl.a. under en nattevandring, så mange forskellige dyr. Her kan nævnes dovndyret, ædderkopen kæmpe tarantela, vandrende pinde, aber, selvlysende svampe og mange forskellige insekter, en super spændende oplevelse. Vi prøvede en svævebane igennem regnskoven, det bestod af 13 forskellige baner, der løb fra bjerside til bjergside. Den sidste svævebane var 1 km lang og vi kom op på ca. 75 km/t, udsigten var helt enestående.

Med bus til skole

Den nemmeste (og billigste) måde at komme rundt i San José er med de offentlige busser, som kører i hundredevis på gaderne. Busruterne går mellem midten af San José til en af forstaderne, og bussen har navn efter forstaden. Hver rute har en fast takst, uanset hvor langt man skal. Taksten står med store bogstaver i forruden af bussen, så man kan nå at finde aftalte penge, inden man står på.

Theme by Danetsoft and Danang Probo Sayekti inspired by Maksimer

trip